Grådige banditter

For en uge siden røg spidskålen på kompostbunken, og se nu her! Nogle kålsommerfugle har fundet frem til rosenkålen, og åbenbart vurderet at de var et OK sted for afkommet at vokse op. Planterne er slet ikke begyndt at sætte kål endnu, så måske kan vi have et lille håb i behold. Et lillebitte et. Men ellers er det slut med at tro, at vi skal dyrke kål. I øvrigt en erfaring, som vi har gjort et par gange før. Om et par år har jeg glemt det, og så prøver vi sikkert igen :-)

Er det mon alvorligt?

Sådan ser kastanjen ud. Jeg tror sådan set ikke det har noget med det dårlige vejr at gøre, for den har skrantet et stykke tid. Vi satte den i efteråret, og den har klaret vinteren fint. Men det er galt over det hele. Jeg håber den overlever. Den er utrolig smuk, når den står med sine røde lygter om foråret.

Nå, men jeg må berette om dagens kup: 12 juleroser for 25 kroner :-) Har ellers et ganske utrænet tilbuds-gen. De burde koste 10 eller 20 gange så meget, så der er rigelig råd til at besøge Kiva. Jeg anede ikke, at organisationen eksisterede før jeg læste om den her til aften.

Rødt, sort og mangel på blåt.

I erkendelse af, at køkkenhaven alligevel var for lille, holdt bærbuskene flyttedag i efteråret. Det har været fint for ribs og solbær, der er lige på spring. Solsorterne lader os få flere af ribsene, når de ikke er skærmet ret meget af. Flyttedagen har derimod ikke været til gavn for blåbærrene. Sidste år var de OK, i betragtning af, at de var helt nye. Men i år - suk - er der 5 (fem!) bær på den ene busk, mens de to andre slet ikke bærer. De er svedet af vinter-vinden. De må flytte igen til efteråret - hen, hvor der er læ fra to sider, i hjørnet ved kompostkassen og hækken. Det bliver efterhånden dyrere i spaghnum end i planteindkøb...

Mere genrejsning

Et glimt fra kravlegården, hvor vi har de planter stående, som vi ikke lige ved, hvad vi ellers skal gøre ved. Her står 4 frugttræer, som vi mistede tålmodigheden med og købte nogen, der var et par år større. Og solsikkerne havde vi ikke plads til i køkkenhaven i år. Godt det samme.

Godt ord igen

I weekenden købte jeg to Bonica-roser. Jeg købte dem, fordi jeg blev bjergtaget af en hæk med flere hundrede af dem. Er faktisk stadig i gang med at overveje, hvor vi kan få plads til sådan en hæk. Meget hårdføre, skulle de være. Og det ser da også ud til, at de har overlevet stormen uden nævneværdige knubs.

Stormskader

Stormen løjede af hen under aften, så jeg måtte lige en tur ud for at inspicere skaderne... For 4 dage siden stod squashen så smuk, så smuk - og det kommer den helt sikkert til igen. Lige nu er den bare trist - se allerøverst på billedet herover.
Studenternellikerne nåede at glæde os i tre uger. Jeg tror håbet er ude for dem, men de var nu også på det sidste. Kornblomsterne, der stod klar til at overtage, er jeg mere bekymret for. De ses lige foran bønnestativerne herunder. Jeg håber de kan rejse sig op igen, men ved det ikke.
I går kiggede jeg på denne georgine, og tænkte, at det nu snart var tid til at binde den op. "Naeh, det går vist et par uger endnu", tænkte jeg. Tsk tsk. Der er basis for rejsegilde.
Faktisk har vi et par æbletræer, der også har lagt sig. De er små, men har alligevel stammer på mere end en centimeter i diameter. De har stået samme sted i godt og vel 1½ år, og alligevel lagde de sig ned. Men der var nu også drøn på i nat.

Flere roser

Denne rose hedder Nahéma. Vi har to, - én i hver side af den nyetablerede rosenbue. Den skulle blive 2-3 meter høj, og den dufter dejligt. Da jeg købte den, ville Søren Laubjerg ikke gætte på, hvordan den ville klare sig i det vestjyske, for det er en helt ny og uafprøvet sort. Der er stor forskel på øst og vest i Danmark, også hvad rosernes betingelser angår. Foreløbig er den blevet 75-80 centimeter, så den er på vej!

Mislykning

For to dage siden troede jeg på, at det for første gang skulle lykkes os at frembringe et fuldbårent spidskål. Men nej, - i dag var dette pragteksemplar - og alle dets søstre - oversået med huller af forskellig størrelse og form. Der var kun én vej, og det var hen på kompostbunken. Tja. Jeg har prøvet det før, men tænkte, at det sikkert ville lykkes med alt det blæsevejr vi har. Det gjorde det ikke. Kålfluen fandt frem alligevel.

Nå, men det gode ved det er, at jeg nu kan få plads til at prøve at dyrke borlotto-bønner. Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg har heller ikke smagt dem. Jeg håber det lykkes, og jeg glæder mig til at smage :-)

Jazz and blues

Midt i april etablerede vi et rosenbed med 'That's jazz' og lavendler. De kommer fint :-) Og det dufter herligt, når man går forbi.

Utrolig grokraft

Squashen plejer at blive til både noget og ingenting. I år kom jeg så til at læse på frøposen, at de bedst kan lide at blive sået, når temperaturen har sneget sig lidt opad. Og hold da op! De vokser og vokser og vokser. Det samme gælder pyntegræskarrene og sågar de almindelige græskar, der ellers skulle forkultiveres for at blive til noget. Nu får vi så se, om de alligevel vil sætte en enkelt frugt til efteråret.

Blomstrende jasminer

Blomstrende jasminer så da du kyssede mig

Klang af violiner ganske berusede mig

Mund mod mund, en herlig stund

Du kaldte mig for din

Har du glemt? Da vi to sad gemt

bag blomstrende jasmin

[Worsing]

Krukker

Det griber om sig med krukkerne i år. Her er et udsnit - øverst er det georgine, buxbom, vindheks, asters, lavendel, rosmarin, persille, mynte stedmoder og fuchsia. Nedenunder er det fuchsia og georginer.
Og til sidst lidt flere stedmoder - det er på det sidste med dem. Der er også krukker med nogle små træer, som jeg ikke kender navnet på, så er der clematis med en smuk bunddække, som jeg heller ikke kan huske hvad hedder, nogle pelargonier, en enkelt rose og flittiglise, margueriter og blå hængelobelier i lange baner.

Høsten er i fuld gang!

Og konkurrencen med solsorterne er hård. De vandt første halvleg, men nu har vi forsynet jordbærbedet med et net, så vi er kommet foran på points. Det forhindrer dem dog ikke i at få en enkelt scoring i ny og næ, men i dag var der så rigeligt af dem - jorbærrene, altså - , at det gav både til ganen og en posefuld til fryseren. Herligt!

Regndråber på Sarah Bernhard

Regnvejret har ikke forhindret den første Sarah Bernhard i at springe ud. Det er min absolutte yndlingspæon - jeg fik de mest vidunderlige eksemplarer af netop dén i en mor-barn buket, da vi havde fået vores datter. Der er ikke mange knopper i dem i år, så det er med at nyde dem så længe de er her. Og det gør vi så :-)

Hvad mon det er?

Det ligner en lille rose, der er dukket frem af det blå. Vi har besluttet at lade den stå, og se hvad den udarter sig til. Jeg ville ønske, at jeg vidste lidt mere om rosers formering, for jeg undrer mig over, hvordan det kan gå til, at den pludselig beslutter sig for at ville bo her.

Yes!

Den overlever! De andre georginer er for længst kommet op, - en enkelt er sågar ved at være en halv meter høj. Denne Café au Lait har ladet vente på sig, og jeg har været bekymret for, om der overhovedet var det mindste liv i den. Fandt ud af, at den har skygge hele formiddagen, så det er muligvis derfor - og måske kan jeg ikke forvente, at den når at blomstre i år. Samme knold bar denne blomst sidste år i august. Cirka 18 centimeter i diameter, - så har man en overdådig buket, når blot man plukker tre :-)

Pæoner igen

På trods af en usædvanlig skødesløs behandling sidste år, kommer pæonerne med blomster. Den øverste 'Mons. Jules Elie' boede i en potte i 4 måneder, og løvet var tørt og vissent inden vi fik etableret et bed, så den kunne komme i jorden. Den nederste er 'Karl Rosenfield', som blev indkøbt og plantet i november - og den kvitterer alligevel!

Udtynding

For 3 uger siden såede vi pralbønner. Vi såede to frø ved hver pilegren, bare for en sikkerheds skyld, hvis de nu ikke ville komme op allesammen. Men det gør de næsten, og så skal der tyndes ud. Denneher kom op med frøet på. På det øverste billed er den fotograferet på en betonflise, der måler 30x30 centimeter. Og nederst - det taler vist for sig selv. Jeg er spændt på at se, hvad de bliver til i løbet af nogle måneder :-)

Snydt!

Jeg vidste det jo godt. Man skal ikke kigge på en hagesmæk på en plante, og så tro, at det er den man får med hjem. Hagesmækken på denne clematis "Warszawska Nike" viste en vinrød blomst. Men jeg tror nu sagtens, at jeg kan lære at holde af den alligevel. Den er lige så fløjlsagtig at føle på som den ser ud. Og den er mere end 10 centimeter over skuldrene.

Studenter-tid

De her er groet frem af et enkelt lille brev med frø, som jeg puttede i jorden i efteråret. Jeg aner ikke, om studenternelliker tåler at blive skåret til buketter, men jeg har tænkt mig at prøve! Måske skulle man høste dem allesammen - undtagen nogle få af de allersmukkeste, der så kunne få lov at smide frø... Dette første forsøg med at dyrke dem overstiger i hvert fald mine allermest optimistiske forventninger.

Pryd

Man skulle næsten tro det var prydløg, men det er bare almindelige purløg. De smager af næsten ingenting, så de skal hives op, men jeg nænner det ikke endnu. Vi kan lige nå at så et par rækker med almindelige bønner før Sankt Hans, så de får lov at stå og strutte nogle få dage endnu.

Gardenia igen

Se her, hvad 2 dage kan gøre ved pæon-knopperne! Er det ikke fantastisk?

Fuchsia

For en måned siden flyttede to opstammede fuchsia ind i et par krukker. De var så småt begyndt at blomstre, men så fik de en rigeligt vindomsust plads. Man kan lige ane følgerne nederst til højre i billedet. De har været et stykke tid om at komme sig, men nu hjælper det :-) De har en smuk lyserød kulør, og er helt uden de lilla kronblade, som en almindelig havefuchsia har i midten af blomsten. Ulempen er så, at de skal ind om vinteren, men mon ikke det går?

Juni er pæon-tid

Det er en risikabel affære at træde indenfor hegnet på planteskolen i juni måned. Risikabel fordi pæonerne blomstrer, og pæoner er ret kostbare. Om den øverste "Gardenia" står der, at den er kridhvid med fyldte blomster. Jeg glæder mig til at se, om det holder stik, for lige nu kunne den minde lidt om "Sarah Bernhard" - en af mine yndlinge. For at få plads til den, måtte georginen "Fascination" tage til takke med at flytte hen i en krukke. Jeg håber, at den kommer til at holde af at bo der.

Den nederste hedder "Buckeye Belle". Den kommer ikke helt til sin ret - fotografiapparatet har besvær med at gengive de mørke farver. Den er beskrevet som kastanjebrun, men jeg synes den mere er dyb kirsebærrød. Alle de andre var knap så fyldte som denneher, så jeg håber næsten, at den er en mutant. Lækker under alle omstændigheder :-)

Akelejer

De breder sig - stauderne.... I dag kom en nabo og spurgte, om jeg ville med en tur på planteskolen. Jeg kom til at tage dankortet med - og se bare her :-) Denne pragtfulde aubergine-farvede akeleje hedder "William Guiness"

Disse to er også akelejer [Aquilegua vulgaris] - med tilnavnet "Grandmothers Garden". Det hedder de begge to, så det er sikkert noget én eller anden markedsføringskanon har hittet på. Men smukke! Om et par år har de bredt sig ud over det hele - jeg glæder mig!

Et par timer senere

Samme motiv - ny forklædning. Herlig årstid :-)

Køkkenhaven

Det begynder at ligne noget :-) Ærterne er sået for mindre end 2 uger siden, og de kommer allesammen. Det kan knibe, hvis man sår dem i april, så det kan betale sig at vente. Selv om det er svært, næsten umenneskeligt svært, når solen kommer frem på en forårsdag.

Stativerne forrest er til pralbønner. Vi har ikke prøvet at dyrke dem før, så nu må vi se, hvordan det går. I går revnede jorden, og i dag er de første spirer nærmest 5 centimeter store. Fantastisk at se på!

Den kommer sig

Denne rhododendron var temmelig forhutlet, men også meget billig sidst på sæsonen 2006. Sidste år boede den i en potte. Alle de fine knopper foldede sig ud, og viste sig at være grønne blade. Derfor havde jeg ikke den store forhåbning for i år, men tænkte, at der ikke kunne ske noget ved at give den en chance mere. Og det kvitterer den for!

Klar!

Her står 27 georginestiklinger klar! De ankom i små tørvepotter, og er nu plantet i plastic. De kunne godt sættes direkte i jorden, men kyndige georginedyrkere fortæller, at det er nemmere at vinteropbevare den lille ny knold, hvis den har knap så stor plads at brede sig på den første sommer. Det er egentlig ret fantastisk, at de her nærmest bliver til buske, der er højere end en meter. Og at de stadig kan leve i sådan en lille potte.