P. Alexandra igen
Prinsesse Alexandra kan mere end én ting. Den laver både enkelte og dobbelste blomster. Har læst mig til, at den laver flest dobbelte først på sæsonen. Dejligt!
Prinsesse Alexandra kan mere end én ting. Den laver både enkelte og dobbelste blomster. Har læst mig til, at den laver flest dobbelte først på sæsonen. Dejligt!
Kan godt være, at virkelighedens Alexandra er overhalet indenom af både Mary, Isabella og Marie og i mellemtiden er blevet til grevinde. Denneher hedder stadig Prinsesse Alexandra. Findes ikke i det internationale register over clematis, så muligvis har den også et andet og mere officielt navn - eller også er den en upcoming star. Men smuk, det er den.
Akelejerne breder sig lystigt. Muligvis vil de kandidere til betegnelsen 'ukrudt' om nogle år. Jeg vil så gerne beholde de smukkeste, men planterne er ret store, inden de viser blomsten frem, og man kan se udfaldet. Man kan aldrig vide det på forhånd. Camilla Plum er citeret for at kalde deres sexliv for promiskuøst. Jeg tror det passer.
Lyngfloks er i fuldt flor. Dejligt, for blomster er pludselig en mangelvare, nu hvor tulipanerne smider de sidste kronblade. Oplevelsen var den samme sidste år, hvor jeg kiggede mig omkring for at finde noget, der kan fylde billedet indtil silkepæonerne springer ud. Det blev til lyngfloks, akelejer og - lige om lidt - natvioler.
Clematis klatrer. Disse her får 70 centimeter, hvilket vistnok er i underkanten. Til gengæld kan de kravle til siderne, hvis de altså skulle få lyst. De er lige plantet i dag - jeg håber, at de klarer sig, selv om sæsonen ikke er den bedste til nyplantninger.
.... efter en dag derude. Dagen startede i køkkenhaven, hvor der blev sået zinnia, rødbeder, asters, ridderspore, salat, radiser, ærter, flere asters, øjeblomst, prydkål og tagetes. I forgårs plantede vi ærteblomster, som vi for første gang har prøvet at forkultivere (i den nye drivbænk). Dagen har også budt på lugning og en tur på planteskole for at købe et par nye roser. De er plantet i buen mod øst, og jeg håber, at de klarer sig bedre end de 'Nahema', der har stået der til ingen verdens nytte i et par år. Disse her er 'New Dawn' - robuste og taknemmelige - og hvis de ikke klarer sig, skal der nok bare ikke gro roser i den bue.
Løjtnantshjerte har fire sæsoner bag sig, og er blevet til en imponerende busk. Den er helt væk om vinteren, og de første skud viser sig vel engang i februar. Et par måneder senere er den nærmest overvældende :-)