U-trendy tilbøjeligheder

Saturday, September 08, 2007

Bolsjestriber

Siden jeg første gang så et billede af denne georgine, har jeg ønsket mig at få den at se i virkeligheden. Det er én af de store - 18-19 centimeter - så den har været længe undervejs. De seneste to uger er knoppen vokset og vokset, og nu er den her så :-) Værd at vente på! De næste følger straks efter, så inden så længe kan vi få en hel buket indenfor. Navnet er Micks Peppermint.

Jordbærsæson i september

Se lige her! Jordbærrene blomstrer lystigt, og der kommer nye bær i mængder, der ikke kan tælles på fingrene. Der er sågar et enkelt modent bær, og det har fuglene selvfølgelig opdaget længe før mig. Måske skal kartoffelferien i 2007 omdøbes til jordbærferie?

Sunday, September 02, 2007

Bare et billede

Territorialadfærd

Haven ser miserabel ud. Alt for meget regnvejr. Men græskarplanterne nyder det. De slynger deres ranker i alle retninger, og har nu fundet ud af at kravle op i ærteblomsternes stativ. Det får de lov til. Spørgsmålet er så bare, om stativet holder. Vægtforskellen er jo til at tage at føle på, - på en spinkel lathyrus og så på et græskar til at lave lygter af.