P. Alexandra igen



Clematis klatrer. Disse her får 70 centimeter, hvilket vistnok er i underkanten. Til gengæld kan de kravle til siderne, hvis de altså skulle få lyst. De er lige plantet i dag - jeg håber, at de klarer sig, selv om sæsonen ikke er den bedste til nyplantninger.
.... efter en dag derude. Dagen startede i køkkenhaven, hvor der blev sået zinnia, rødbeder, asters, ridderspore, salat, radiser, ærter, flere asters, øjeblomst, prydkål og tagetes. I forgårs plantede vi ærteblomster, som vi for første gang har prøvet at forkultivere (i den nye drivbænk). Dagen har også budt på lugning og en tur på planteskole for at købe et par nye roser. De er plantet i buen mod øst, og jeg håber, at de klarer sig bedre end de 'Nahema', der har stået der til ingen verdens nytte i et par år. Disse her er 'New Dawn' - robuste og taknemmelige - og hvis de ikke klarer sig, skal der nok bare ikke gro roser i den bue.