U-trendy tilbøjeligheder

Friday, February 29, 2008

Iris

De sprang ud fra den ene dag til den anden. Pludselig var der små blå pletter i bedet, og lige så mange af dem, som der var løg i posen i efteråret. Jeg har oplevet, at man kan forveklse dem med krokus, men det forstår jeg slet ikke. Denne smukke smukke blå, og så de yndefulde former, - kun højden kan minde lidt om krokus. Til næste år vil jeg lægge et par hundrede iris-løg!

Thursday, February 28, 2008

Berigtigelse

Nogen kalder denne Helleborus Orientalis for en påskeklokke. Jeg har - indtil nu - troet, at det blot var en rød julerose. Helleborus Orientalis skulle efter sigende også blomstre lidt senere end den hvide Helleborus Niger - så navnet passer jo meget godt :-)

Saturday, February 09, 2008

Helleborus Orientalis

Selv midt om vinteren - eller dét, der skulle forestille at være vinter - er der liv! De nyindkøbte bittesmå juleroser er ellers ganske forpjuskede. Alligevel er der en enkelt blomst - og et par stykker mere på vej :-) Helleborus i Orientalis-udgaven skulle være rød, så det er en dejlig overraskelse at se denne variant. Der skulle være en enkelt plante af den helt hvide Helleborus Niger, men jeg tror ikke den har klaret skærene - suk. Til gengæld pibler det op med løgplanter, så man næsten kunne få den tanke at vi har april og ikke februar. Pragtfuldt!