U-trendy tilbøjeligheder

Wednesday, June 10, 2009

Tikkende eksplosion

Roserne er tidligt på færde i år. De står med masser og atter masser af knopper sammen med pæoner, valmuer, lavendel, floks, ridderspore og alle de andre. Der er kun lige en anelse af farver hen over bedet, men de står og venter på, at noge sætter ild til lunten. Så bliver der festfyrværkeri!

Mons. Jules Elie - blandt venner kaldet Miss Ellie - har så kollossale blomster, at stilkene har deres besvær med at bære dem. En enkel løsning ville være at klippe dem af til buketter, men jeg nænner det ikke. Fantastisk, at de er kommet frem fra ingenting i løbet af tre-fire måneder.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home