U-trendy tilbøjeligheder

Sunday, October 18, 2009

Blåbær i efterårsdress

Blåbær er en skøn plante - om foråret, når den blomstrer med sine fine små klokker, om sommeren, når den giver fuglene mulighed for at krybe i skjul, i sensommeren allerbedst, når der kan høstes bær over en lang periode, og så her i efteråret, hvor den står med pragtfulde farver.

Det er temperaturfaldet, der skaber de røde blade. Når temperaturen falder inden planten kan nå at trække sukkerarterne tilbage i kviste og grene, bliver bladene røde. Når de bliver gule, er det tegn på, at planten har nået at trække næringen til sig. Farverne afgøres så at sige af hastigheden på temperaturfaldet.

Nu kan vi så glæde os over, at blåbær har deres naturlige voksested i mildere egne. De når ikke at følge med, og derfor får vi dette smukke syn hvert efterår. Det bør få os til at huske på, at planterne er lidt sarte. De står forrest i køen til at få dække af det brugte juletræ, når vi kommer så langt.




0 Comments:

Post a Comment

<< Home