U-trendy tilbøjeligheder

Sunday, May 06, 2007

Æble- og andre blomster

Æblerne blomstrer en hel måned tidligere end sidste år. Vi har Cox Orange, Bramley, Rød Ananas og Filippa, men kun de to sidstnævnte blomstrer. Filippa-knopperne er helt mørk pink, der skifter til helt hvid, når de springer ud.

Og her er Rød Ananas. Sidste år (juni 2006) gav den mange blomster, men i år er der endnu flere. Her er både knopper og blomster hvide.

I hundredevis af knopper - der forhåbentlig ikke bliver til æbler allesammen. Vi må snart beskære de nederste grene.



Denne weekends tur på planteskolen resulterede i indkøb af 2 stk. clematis. Denne er en Guernsey Cream, som skal bo i en potte sammen med Warszawska Nike, der skulle blive en vinrød én af slagsen. Blomsterne her er 10-12 centimeter i diameter, - jeg kunne slet ikke lade den stå.



Weekenden har budt på plantning af georginerne fra sidste år og såning af salat, rødbeder, lathyrus og asters.
Sidste weekend handlede det om udplantning af spidskål og rosenkål og såning af solsikker, kornblomster, tagetes og radiser. Radiserne er selvfølgelig allerede kommet op - 5-6 dage, så er de der. Solsikkerne fra sidste år har smidt frø, så der gror de fineste små planter midt imellem kartoflerne. Vi må se, om vi finder et sted at flytte dem hen, inden konkurrencen om lys, vand og næring indtræder.


0 Comments:

Post a Comment

<< Home